Welkommen til hjemmesiden for

Hokkerup & omegn

Startside

Aktuelt

Aktiviteter

Billeder

Link

Opslagstavlen

Kontakt

Historie

Gæstebog

Kommentar

 

Webmester

Peter Festersen

Et tilbageblik på året 2002 & planer for året 2003

SE  LIGE  HER

 

SOMMERFEST 

 

den, 15.  juni  2002

på Ramsgård

klokken 19.00

MUSIK :DEN GYLDNE TRIO

Lækker mad og sort svin

 

 

GRISEFEST  og  ARBEJDSDAG

 

Inden vi officielt skulle indvie vores leechplads blev vi nød til at færdiggøre vores fællesareal. Vi havde jo i mellemtiden fået nogle penge foræret og nu havde vi mulighederne til at bygge første del af vores klatretårn og at opføre det planlagte halvtag. Endvidere havde vi fået Kresten til at skaffe en stak lærketræ, som han havde savet til planker. Kresten havde indvilliget til, at han  på denne dag ville fremstille to styk bordbænke, hvilke blev utrolig flotte. Mange tak – Kresten!!        Da borgerne nu igen skulle yde en indsats, var ideen så, at kombinere arbejdsdagen med en grisefest om aftenen. Werner ville gerne grille, og han havde en grisegrill, som trængte til at blive brugt.

40 havde meldt til, men da aftenen nærmede sig og grisen skulle spises, var vi omtrent 90 mennesker, der hyggede sig med gris, snak og et par genstande.

Stemningen var atter i top i takt med at ølkasserne blev tomme, og bestyrelsen fornemmede en stor tilfredsstillelse, også fra landsbybeboernes side, om at have udført et godt stykke arbejde, der fremmede sammenholdet i Hokkerup og samtidig skabte et opholdssted for store og små hokkeruppere.

Men æ leechplas er jo ikke helt færdig endnu, så planerne er da, at vi kan få nogle gode, sjove og hyggelige timer sammen på vores plads.

Da har været mange gode ideer om, hvad der yderligere skulle laves på pladsen, bl.a. etablering af vand og strøm og en ”tilbygning” til klatretårnet.

Hvad det så ender med må fremtiden vise, men indtil nu har det været et fantastisk projekt, hvor vi alle sammen har været fælles om at opføre vores:

 

Æ LEECHPLADS

                                                                        Wittmann

 

Arbejdsweekenderne på æ leechplads

 

Vi begyndte den 11. maj med den første arbejdsdag. Der havde tilmeldt sig 25 voksne, men da vi var i gang og talte op, var der dobbelt så mange plus 20 børn.

                      Kalle forærede en foldbold, og Ingrid og Peter medbragte 1000 Kr., der var tænkt som støtte til opførelsen af legepladsen – så dagen begyndte jo godt. Arbejdet skred hurtigt fremad; ikke mindst fordi vi havde maskinerne fra Hokkerup Maskinstation til fri disposition.

Damerne havde forberedt et lækkert middagsbord med boller, brød osv., så mændene blev mætte. Børnene kunne lave snobrød ved det nyanlagte ildsted, og foreningen gav øl og sodavand.

Efter at første omgang af etableringen af æ leechplads var færdig, hyggede en del af de flittige hokkeruppere sig til langt du på aftenen.

Der fulgte flere arbejdsdage og underligt nok var vejrguderne hver gang med os. Det blev til i alt fem dage, på hvilke vi fik opført vores dejlige samlingssted.

Bestyrelsen vil takke jer alle sammen – for jeres arbejdsindsats, for de mange ting der blev sponsoreret, for damernes gode beværtning og for de rare, hyggelige og samværsfremmende timer vi har oplevet sammen under oprettelsen af vores leechplas.

                                                                                         Wittmann

Hurra, hurra, hurra.

 

 

Det gælder alle jer, som var med til at, vi den 22. September kunne indvie vores   ”LEECHPLADS” .

Det blev en dejlig dag, hvor vi igen var heldig med vejret. Formand Ina Wittmann, borgmester Allan Niebuhr og Edmund Mogensen holdt en tale, og efter at Borgmesteren havde klippet det røde bånd over, kunne børnene officiel indtage legepladsen.

Det tyske Ungdomsorkester underholdt os med musik, mens vi fik kaffe og kage, der var lavet af landsbyens damer.

Der var mange aktiviteter både for de store og små. Man kunne prøve sig med boldkast mod dåser, trillebørløb og så havde man muligheder for at købe lodsedler til vores fine Tombola, som Hanne havde sponsoreret det meste til. Der var mange glade ansigter, og det lille regnskyl  vi fik, da vi skulle til at grille kunne ikke ødelægge stemningen.

Det blev nogle hyggelige timer til langt du på aftenen og bestyrelsen regner med, at vi får mange hyggelige aftener af samme slags.

Til sidst en stor tak til alle, der har medvirket til, at denne specielle dag blev så vellykket.

             Inken Knutzen

HOKKERUP BORGERFORENINGS

ÆRESMEDLEM  OVE NIELSEN

En kold forårsdag sidste år havde vi aftalt at mødes med Ove på marken bag ved vandværket.

Denne råkolde dag blev en lykkedag, fordi vi fra Ove fik hånd på, at han ville stille et stykke jord til rådighed til vores årelange ønske om at opføre en legeplads i Hokkerup.

Da det under etableringen viste sig, at vi pga. tilkørselsforholdene manglede yderligere en 100 m² jord, havde Ove ingen problemer med det.

Oves kommentar: ” Nå, men så må vi jo flyt æ pæl æ lit ”.

Bestyrelsen besluttede så, at udnævne Ove Nielsen til foreningens æresmedlem – vi er overbevist om, at Hokkerups borgere fuldstændig er enige i denne beslutning.

Så hermed en stor TAK til dig Ove.

Håber vi fortsat vil få mange hyggelige og samværsfremmende timer på vores ” LEECHPLADS ”

   Wittmann

 

2001          RUNDBOLD         2002

I året 2001 havde vi en fantastisk tilslutning – både af børn, unge, forældre og ældre.

Hokkerup – sådan en lille by – 3 hold – hvor et hold fik andenpladsen – FLOT – det kan vi igen!

Vi håber, at vi igen i år kan regne med ligeså god tilslutning og måske også placeringen.

Rundbold spilles igen i år i forbindelse med Holbøl byfest og naturligvis vil der blive øvet to aftener i god tid forinden.

I hører nærmere ang. Tidspunkter og datoer – når vi nærmer os sommeren.

TAK   FOR   ET   GODT   ÅR

     Lis Larsen

 

Sankthans 2001

Aldrig har vi oplevet en så stor tilslutning til Sankthansaften, som vi oplevede det sidste år på  ” æ leechplads ”.

Vejret var blæsende, hvilket dog ikke kunne afholde jer fra at møde talstærk op.

Bålet blev tændt, og båltalen blev holdt af Torben Ølholm, som gjorde sig stor umage med at gøre sig forståelig overfor det store publikum.

Efter båltalen blev gæsterne beværtet med grillpølser, øl og vand; børnene kunne desuden hygge sig med snobrød.

Selv om natten brød frem, blev mange af de trofaste siddende, hyggede sig ved bålet med øl og snak; desuden blev der jo nok indtaget en dram eller to for at holde på varmen.

Bestyrelsen glæder sig over det store fremmøde og takker jer for jeres deltagelse. Det er nemlig mere sjovt at forberede en festlig begivenhed, når I bakker op, så derfor glæder vi os til sankthans i år. 

   Wittmann

Sommerfest   2001

Den 16. juni 2001 afholdt vi vores årlige sommerfest på Ramsgård. Godt 90 borgere var mødt op, og alle havde en gave med, som der blev holdt auktion over.

Kalle var vores fremragende auktionarius, han sørgede for, at vi fik lattermusklerne rørt og at vi fik et stort beløb samlet ind til  æ leechplas.

Vi håber du fik rødvinen af bukserne – Kalle.

En stort tak ikke kun til Kalle men også til  Karen Marie, som i vinterens løb havde malet mange utrolig flotte malerier, som hun stiftede til borgerforeningen. Alle billederne blev solgt og sammen med pakke – pengene tjente  foreningen  5.500 Kr. til vores legeplads.

Bestyrelsen er enige om, at vores sommerfest var aldeles vellykket, vi fik moret os rigtig godt, fik sunget ” tra tra da bum fi dæ ”, fik danset og hygget os og  tjente penge til legepladsen.

Bestyrelsen vil gerne sige tak til alle jer, der var engageret i vores sommerfest og ikke mindst til landsbyens damer, der igen havde bagt lækre kager til kaffen.

  Wittmann